Brandfix effektiviserer lagerdriften med Axacon WMS

Brandfix er en af Skandinaviens hurtigst voksende retail-virksomheder inden for skønhedsbranchen. De samarbejder med detailkæder om at skabe og levere unikke beauty-brands, der kombinerer høj kvalitet med stærkt design og tilgængelig pris.

For en virksomhed, der er afhængig af at kunne levere hurtigt og præcist til detailkæderne, blev det en prioritet at styrke flowet i lageret og reducere fejl – samtidig med at driften kunne skaleres uden at øge bemandingen unødigt.

En WMS-løsning der styrker flowet og reducerer fejl

”Før implementeringen havde vi udfordringer med manuelle processer, manuelle fejl og ineffektiv varehåndtering, ligesom det var svært at instruere vikarer i processerne. Det førte til fejlpluk, spildtid og lavere kundetilfredshed, især i spidsbelastningsperioder,” fortæller @Carl Martin Munkholm, Head of Operations hos Brandfix.

Brandfix valgte Axacon på grund af deres specialisering i WMS-løsninger og deres evne til at tilpasse systemet til Brandfix’ forretningsmodel. Axacon forstod behovene, havde erfaring fra lignende virksomheder og leverede en fleksibel tilgang med korte responstider og stort engagement i hele implementeringsprocessen.

Mærkbare resultater og et samarbejde med tillid

Resultatet har været bedre lagerstyring, højere pluk-nøjagtighed og markant forbedret effektivitet i den daglige drift. Den simple scannerløsning har gjort det muligt hurtigt at instruere vikarer, og fejl og spildtid er blevet reduceret betragteligt:

”Samlet set har Axacon WMS både styrket vores kundeservice og bundlinje,” siger Carl Martin Munkholm.

Samarbejdet med Axacon har ifølge Brandfix gjort en markant forskel i hverdagen. Når der har været behov for support, har Axacon leveret hurtige svar og løsninger, og deres fleksibilitet har været afgørende for at få systemet til at passe præcist til Brandfix’ behov.

”Dialogen har hele vejen igennem været behagelig og konstruktiv. Vi har oplevet et samarbejde, der skaber tryghed og giver os ro til at fokusere på det, vi er bedst til,” siger Carl Martin Munkholm.